Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Holluf Pile Skole

Velkommen til Holluf Pile Skole.

Holluf Pile Skole Indgang

Holluf Pile Skole er en top moderniseret 3-sporet skole med ca. 700 elever. Skolefritidsordningen har ca. 245 børn, og skolen ligger i et parcelhuskvarter i udkanten af Odense med dejlige udeområder og kort afstand til såvel skov, å og grønne områder - vi driver ”Haver til Maver”, og her er højt til loftet og store ambitioner.

Vi er en veldrevet skole med en god atmosfære og en klar identitet. Et sted hvor voksne og børn trives, og hvor der ikke er langt fra hensigt til handling. Skolen og vores engagerede personale karakteriseres af en stor faglighed og udviklingsparathed, og skolen er et tilvalg for områdets familier.

Vi er en skole med fokus på bevægelse, teknologi, formativ feedback, internationalt samarbejde og udviklende børne- og ungemiljøer. Vi har partnerskaber med bl.a. Odense Centralbibliotek, Odense Musikskole, Syddansk Universitet og Tornbjerg Gymnasium, og vi vægter det internationale samarbejde højt – vi tør gribe fat i nye udfordringer og muligheder. 

Vi er inddelt i et børne- og et ungemiljø (0.-5. årgang og 6.-9. årgang), og vi har høje forventninger til vores elever, og ikke mindst til os selv! 
Skolen blev taget i brug i 1982 og er siden udbygget af flere omgange. I børnemiljøet er skolefritidsordningen inddelt i 0.-1.kl, 2.-3.klasse og SFO 2 for 4.klasse.

Skolen fremtræder flot og velholdt med white boards og nye møbler i alle klasser – vi prioriterer et spændende læringsmiljø både inde og ude. Vi har dejlige udearealer med meget plads og forskellige lege/være-områder, som passer til forskellige alderstrin.

Læs mere om vores specialtilbud, Pilehuset og Det særlige Sprogtilbud, ModtageFlex, SpecialFlex, vores internationale arbejde, børne- og ungemiljøer, SFO, nyt fra skolelederen mm. her på hjemmesiden.           


Kig forbi vores dejlige skole, og mærk stemningen og læringsmiljøet – og I er altid velkomne til at kontakte os.

Venlig hilsen

Holluf Pile Skole